Licens og helsekost

Jeg vil have mine licenspenge tilbage! På trods af min ellers ganske store begejstring over Danmarks Radios nylancerede tv-kanaler, (ikke mindst Ramasjang!) er jeg tæt på at skrive det klagebrev, som af adskillige årsager har været undervejs lige siden licensmanden - helt bogstaveligt - fangede mig med røven bar.

Jeg startede med at betale licens en dag, hvor jeg netop var hjemvendt til min lejlighed fra indkøbstur i regnvejr. Efter at have låst mig ind, nåede jeg lige at smide de våde bukser, inden det bankede på døren. Klokken 18:30 får jeg som regel ikke uventede gæster, så jeg åbnede straks døren i troen om, at det måtte være min veninde Lulle, som boede på 3. sal i samme opgang, og som jeg netop havde efterladt på trappen efter vores fælles tur i Netto. Lulle havde desværre drastisk ændret udseende på de to minutter, der var gået, siden jeg sidst havde set hende. I stedet for en ung kvinde i sort tøj, stod der en midaldrende mand i grim DR jakke og så mistroisk på mig. Og mine bare ben. Skyndsomt fik jeg lukket døren på klem, og resten af samtalen foregik med mit hoved i vandret position, eftersom jeg ikke så godt kunne træde hen foran den lodrette sprække mellem dør og karm.

"Hej, jeg er fra licenskontoret. Har du fjernsyn?"
"Ja, jeg har faktisk lige fået et".

"Så du betaler ikke licens?"

"Nej, men jeg er i gang med at udfylde papirerne".

"... Nå. Du skal skrive under her".

"Okay. Så øh lukker jeg lige døren imens".

Det var en berigende oplevelse, hvor jeg dels erfarede, hvor dygtig jeg er til at improvisere og lyve, når jeg er presset nok, og dels hvor udspekulerede licensopkrævere er, sådan at dukke op ved aftensmadstid, når man tror, der ikke er fare på færde.

Men faktisk var det slet ikke, hvad det her indlæg skulle handle om. Derimod udspringer inspirationen til indlægget af min harme over DR's pinlige dækning af den helsebølge, som i øjeblikket er over danskerne, inklusiv mig selv. 21 SØNDAG forsøgte i går aftes at bringe et nuanceret indslag om virkningen af diverse kostomlægninger, som en række helsebøger anbefaler - en række bøger, som jeg har læst størstedelen af. Hold kæft, hvor skød DR langt forbi målet.

Reimer Bo lægger meget neutralt ud med at sige: "Helse er blevet til frelse" og "først skal det gøre ondt, så udrenses du og så sker forvandlingen". Dette udsagn udvides senere i udsendelsen til "det ser ud til at opskriften er: Først må du lide, og lige før du er ved at segne, så får du en åbenbaring og bliver tyndere, smukkere og mere sund og rask". Flot, Reimer Bo. Det er sgu dybdeborende journalistik, det der.

I første del af indslaget, hvor de forskellige "kure" (i virkeligheden er de fleste varige kostomlægninger, men en kur lyder jo mere ond og usund) skal testes, vælger man en totalt random detoxkur fra en bog, som testpersonen selv har fundet omtalt i B.T. Den unge kvinde sætter sig selv på denne tre dages udrensning, som hun opgiver efter én dag - og i øvrigt lige afslutter ved at spise en bolle. Smart, vi ved alle, at hvidt brød er sundt og ganske givet bedre for kroppen end kurens frugt- og grøntsagsjuice. På grundlag af denne "undersøgelse" konkluderes det mellem linjerne, at alle former for detox er tåbelige og kan være direkte skadelige. Jeg har ikke selv gennemgået den konkrete udrensning, så jeg skal ikke udtale mig om virkningen, men man kan sateme ikke bedømme en effekt uden at gennemføre projektet.

Til gengæld har jeg læst den pågældende bog, som kuren er hentet fra; "Sund og smuk - uden tilsætning". Lige netop denne bog, som i øvrigt stort set ikke handler om kost, men mere om hudpleje, bygger, i modsætning til de andre helsebøger, jeg har læst, udelukkende på forfatterens egne udsagn. Dette er også den præcise grund til, at jeg ikke har taget ret mange anbefalinger fra bogen seriøst. Det gør nemlig ikke noget, at man stiller sig lidt kritisk overfor de informationer, man støder på alle vegne. At hende dullen i indslaget ikke kender til begrebet kildekritik (B.T. - behøver jeg sige mere?), kan resten af helseverdenen ligesom ikke gøre for.

Men ønsker man et dårligt resultat, forstår jeg godt, at 21 SØNDAG vælger at fokusere på denne bog som testemne, eftersom samtlige andre helsebøger, jeg har læst, faktisk baseres på saglige undersøgelser med dokumenteret effekt og videnskabelige fakta og er loadet med henvisninger til disse samt til forskellige eksperter og læger. Disse bøger ville have været langt vanskeligere at skyde ned, så 21 SØNDAG springer let, men desværre knap så elegant, over dem.

I stedet bruges en stor del af indslaget på interviews med en museumsmedarbejder og en religionshistoriker! Jamen, det er da også relevant. Jeg er sikker på, at det, de har at sige, er langt vigtigere end den ernæringsterapeut, som har solgt 130.000 kopier af sin bog "10 år yngre på 10 uger", men hvis ultrakorte interview helt tydeligt er klippet til, så hun knap får lov til at fortælle noget som helst om sine metoder. Terapeuten, Thorbjörg Hafsteinsdottir, har i dag offentliggjort sin respons på udsendelsen på sin hjemmeside, og jeg kan varmt anbefale at læse dette, hvis man har interesse i denne debat. Også hendes bog har jeg læst, og selvom jeg faktisk mener, at den rent strukturelt er noget rod, har Hafsteinsdottir så afgjort fat i de helt rigtige principper.

Og denne påstand kan jeg ytre, fordi jeg har læst, til mit hoved var ved at revne, om kost og sundhed. Og Hafsteinsdottir er langt fra alene med sine holdninger. Så selvom lederen af Videncenter for Fødevarer og Sundhed, Gitte Groes, anklager Hafsteinsdottirs kosttilskudsanbefalinger for at give "decideret risiko for leverskader" og "øget risiko for kræft", har det ikke rokket min tro på helseprodukter, kosttilskud, vitaminer eller alternativ og sund livsstil en millimeter. Hvis jeg skal følge Gross' (og navnet udtalt på engelsk er ganske passende til hende) anbefalinger, skal jeg til gengæld leve efter de otte kostråd, som blandt andet fortæller mig, at jeg "skal spise kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag". Jo tak for den glimrende anvisning, hurtige kulhydrater er jo simpelthen det sundeste, man kan fylde i sin krop. Og så mener Gross, at hvis forfatterne til disse bøger blot prøvede at læse kostrådene, så ville de slet ikke skrive de her farlige bøger. Wrong, bitch! Det er som direkte modreaktion til de konventionelle og forældede kostanbefalinger, at de bøger bliver til.

Gross mener også, at der indenfor helsekostindustrien er lige så, jeg gentager, lige så store økonomiske interesser, som indenfor lægemiddelindustrien. Undskyld, men hvor kan jeg læse til bromatolog? Det kan tydeligvis ikke kræve de store anstrengelser at gennemføre den uddannelse. Men man lærer tilsyneladende at føre hetz mod det ukendte og at fornægte de resultater, som ukonventionelle metoder kan tilvejebringe. Jeg vil ikke argumentere mere for mine synspunkter, i stedet synes jeg, at du, kære læser, selv skal tage stilling. Nedenfor ser du Gitte Gross (til venstre) og Thorbjörg Hafsteinsdottir (til højre). Begge er født 1959. Og så er det bare jeg spørger, hvordan du gerne vil se ud, når du er 50 år gammel? (Forudsat du er kvinde. Mænd må spørge sig selv om, hvem af de to kvinder, der er flottest). Personligt er jeg ikke i tvivl!

Og nå ja. Hvis det er den slags bras, jeg betaler for, så giv mig mine fucking licenspenge tilbage, DR!